Tidsskriftet Politik
Den 8. marts 2004 udkom det første nummer af Politik. I den anledning fokuserer SK's tidsskriftprofil på tidsskriftet, som afløser Politologiske Studier (PS), og dermed er det eneste tidsskrift med direkte tilknytning til Institut for Statskundskab i København. SK har talt med redaktøren af Politik, Rasmus Kleis Nielsen.
Af Thomas Emil Jensen, redaktør af SK-Debat
’Politik er et tværfagligt samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der formidler en mangfoldighed af akademiske og velformulerede argumenter om politik i bredeste forstand.’
Således præsenterer Politik sig selv på en række plakater som skal markedsføre det nye tidsskrift, men er det nu så nyt ? Kan læseren for nærværende ikke bare læse tidsskriftprofilen om Politologiske Studier og så ændre navnet ?
Svaret er både ja og nej.
Tidsskriftet Politik er ikke startet helt fra bunden. Det er derimod en videreførelse af PS, og udspringer af langvarige diskussioner i redaktionsgruppen bag de to tidsskrifter. Gennem de sidste halvandet år af PS’ levetid drejede en lang række af de redaktionelle diskussioner sig om tidsskriftets profil. PS’ tidligere redaktør, Ole Dahl Rasmussen, citerede i et interview med SK Informations stifter, Børge Outze, med ordene ’dette er ikke et avis – det er begyndelsen til et avis’ for at illustrere, at PS frem for alt var et ’ungt akademiske tidsskrift’ som ’ikke havde fundet sin faste form’.
Diskussionerne omkring tidsskriftets profil handlede ikke så meget om at fastlægge en sådan form, som at finde en række fællesnævnere, der kunne skabe sammenhæng mellem - og mulighed for at sikre og videreudvikle - de bedste træk ved PS. I løbet af sine seks år var PS gået fra at være et blad inspireret af akademisk journalistik a la Mandag Morgen til et langt mere akademisk tidsskrift. Politik forsøger at forbinde de bedste elementer fra de to sider af PS – fra journalistikkens fokus på formidling, og fra akademias fokus på fagligheden – med det emne, som binder tingene sammen: politik. På den baggrund gav det nye navn næsten sig selv. Udgangspunktet for Politik er emnet politik, som kan studeres fra mange faglige vinkler, og ikke en bestemt disciplin - ’politologi’. Politik sigter altså på at holde fast i profilen som fagtidsskrift, men skal være mere emneorienteret end disciplinorienteret..
Idealet for det nye Politik formulerer Rasmus Kleis kort med ønsket om, at ’en artikel i Politik skal indeholde et fagligt argument – men uden at indsigt i den faglige debat er påkrævet for at forstå det’. Helt konkret betyder det, at den første teoripositionerende tredjedel af en klassisk teoretisk artikel godt kan skæres væk – typisk til stor gavn for formidlingen! Politik ønsker at sætte det positive argument i forgrunden og derigennem beskrive ’indgange til Politik’– og det er også sådan tidsskriftets logo skal læses.
Helt konkret er Politik opdelt i 3 sektioner. ’Tema’, ’Artikler’ (uden for tema) samt ’Bøger’ med bogomtaler og –anmeldelser. Den faste opdeling skal sikre, at hvert nummer har en vis bredde, og at der altid er plads til, uden for tema, at sikre den tværfaglige bredde. Målet er, at man over en årgang af fire numre vil finde så mange forskellige artikler, at enhver med interesse for politik ’i bredeste forstand’ vil finde spændende læsning.
En tradition som Politik viderefører fra Politologiske Studier er brugen af en aktiv redaktionsgruppe, som primært består af overbygningsstuderende. ’Ved at have redaktionsgruppen ind over når der skal tages beslutninger, opnås der en dynamik og et idé-drive som er meget værdifuldt for tidsskriftet. Derudover laver redaktionsgruppen et stort stykke arbejde. Mange artikler kommer jo i stand via personlige forbindelser – også her har en redaktionsgruppe selvsagt nogle fordele i forhold til en enlig redaktør.’ Rasmus Kleis understreger ydermere, at Politik-redaktionen også er åben for gode idéer fra andre end redaktionsgruppen.
At Politik er det eneste tidsskrift med direkte tilknytning til Institut for Statskundskab i København kunne let opfattes som om, at det hermed skal være en slags hus-tidsskrift for instituttets forskere. Som det ses i SK's profil af Politica må man sige, at dette har været tilfældet for søsterinstituttet i Århus. Rasmus Kleis gør meget ud af at betone, at Politik ikke skal være et beskyttet værksted for instituttets forskere. ’Artikler uanset forfatter udvælges efter kriterier om 1) Faglighed, der sikre ved, at alt gennemgår refereebehandling, 2) Formidlingsevne og 3) Politik som den emnemæssige vinkel. Det første kriterium er selvsagt tidsskriftets eksistensgrundlag. Det er især vigtigt for POLITIK for at signalere, at vi på trods af den store studenterindflydelse fra redaktionsgruppen har en stærk faglig profil. De to andre kriterier er udtryk for den særlige redaktionelle vinkel, som vi har valgt til tidsskriftet.’ Udover hvad refereepanelet leverer, forestår redaktionsgruppen, Rasmus Kleis og redaktionsassistent Marie Hindhede, selv sproglig sparring med skribenterne, ofte af flere omgange. Målet er velformulerede artikler som er åbne for folk uden, f.eks, en post-tayloristisk, systemteoretisk, Luhmann-with-a-twist – indsigt, men som også har noget at sige til den, der er inde i forfatterens teoretiske position.
Profilen er fra Statskundskab Kontakt